Foredrag

Med baggrund som håndværker og autodedakt iværksætter har Jonas “Pindhund” Hallberg trampet rundt i ind og udland med fysiske virkemidler der pirrer og vækker opsigt. Naturtro illustreret men bygget i virkeligheden. 5m laaaangt bordfodboldspil, store øl dåser til overnatning og en nål der gennemborer hele verden. Det er med benene solidt plantet i den jyske jord og med et realistisk syn på hvad der kan lade sig gøre i samarbejde med de personer han har med at gøre. Få foden indenfor i det univers og blive oplært i at tænke plejer langt ud over de regionale stepper. Til håndgribelige staldtips der er lige til at bruge i egen og lokal fortolkning. Indsparket er serveret i et sprog der er blottet for akademiske gloser ligesom stilhed endda vil kunne fremkomme undervejs idet billeder ofte taler for sig selv…..

● Den gode ide Fra ide til handling Hvor kommer ideer fra, hvordan sorterer man, hvad skal man tro på? Hvordan udvikles ideen. Udfordringer, faldgruber og effektivt brug af netværk Den praktiske proces. Planlægning, afvikling, oprydning og evaluering Varighed: 1-2 timer Udbytte: Fif og tricks i billeder og historier. Praktiske processer og nytænkning. Test egne ideer af. Planlagt og skrædersyet til modtagerne.
Pris: Kr. 8.500,- ex. transport og evt. broafgifter.

Det siger tilhørende: Frontløberne Aarhus Vi kaldte Jonas Pindhund Hallberg ind for at give en pep-talk til vores nyklinkede 2017-Agenthold, der stod foran opgaven at realisere en række kulturproduktioner indenfor det kommende halve år. Og det fik de! Jonas kan levere fortællingen om at realisere det umulige på en måde der ikke bare overbeviser, men også giver blod på tanden og lyst til selv at gå i gang. Og med både opmuntring og kærlige spark: hvis du siger, du vil gøre noget – så skal du sgu osse gøre det! Og det må siges at være Jonas’ visitkort hvad end han kaster sig over. Signe Lund Juhler Sjæf Frontløberne Aarhus

Københavns Universitet Jeg havde fornøjelsen af at få Jonas Hallberg til at holde oplæg om “Betalinger med biometri” til Copenhagen Finance IT Regions fyraftensmøde: Get F’IT – Mikrobetalinger. Det var et fremragende oplæg og jeg kan derfor give Jonas mine varmeste anbefalinger som oplægsholder. Mikkel Freltoft Krogsholm Consultant at Copenhagen Finance IT Region

Erhverv Aarhus Inspirerende bjæf fra en oplagt pindhund. Jonas ”Pindhund” Halberg leverede et inspirerende og levende foredrag om kreativitet og handlekraft. Det var en særdeles god oplevelse at have Jonas som oplægsholder. Alle i lokalet fik gode input at gå hjem på. Pindhundens leverede historier fra en spændende karriere som spænder fra  elektrikerlærling med et særligt kælenavn til kreativ topchef på Danmarks smukkeste festival, kunstner med et værk på Sculpture by the Sea i Australien og bestyrelsesmedlem i Fonden 2017 Aarhus. En særlig historie knytter sig til Pindhundens ”fodaftryk” på Kulturnatten i Aarhus 2011, hvor en kæmpefod blev bygget på Store Torv. Pindhunden fik ideen sammen med en række håndværkere, fandt pengene og den frivillige arbejdskraft, organiserede og markedsførte arrangementet. Foden blev bygget på bare på én dag. Bente Steffensen Direktør Erhverv Aarhus

CELF – Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster Efter 4 timers foredrag i selskab med  Jonas “Pindhund”, har du fået mod på at udfordre og måske endda forandre tilværelsen omkring dig og din organisation. Du bliver forført af visuelle historier om, hvordan passion og vilje kan skabe de mest geniale, sjove og ikke mindst skæve tiltag og forandringer i forskellige sammenhænge og pludselig ved du, hvad en trylletusch OGSÅ kan bruges til. Ét er sikkert; Jonas’ smittende engagement, entusiasme og energi vil give dig lyst til at gå en anden vej hjem, end den du kom ad. Jeg har oplevet Jonas som en meget professionel og velforberedt foredragsholder, som har fokus på at, budskabet bliver serveret i en form, der er tilpas provokerende til at flytte holdninger men samtid også spiselig for tilhørerne. Joan Halager-Dam Markedskonsulent Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster