Kategorier :Smukfest
Fra ide til virkeliggørelse på 11 mdr. De 121 CAN SLEEP® blev opfundet over en fredags øl i 2004 af Stig Andersen og Jonas “Pindhund” Hallberg og fremstillet til brug for Danmarks Smukkeste Festival 2005. CAN SLEEP® var placeret som sixpacks tæt på festivalpladsen. Området havde egne toilet- og badefaciliteter. IKEA indrettede samtlige dåser med deres stilrene produkter. CAN SLEEP® blev lejet ud via Internettet efter »først til mølle« princippet og var væk på bare 40 sek. CAN SLEEP® nyheden præsterede at blive beskrevet i de største landsdækkende aviser, kom i TV-avisen og har vakt stor interesse blandt danske reklamebureauer. Royal Unibrew (Danmarks 2. største bryggeri) havde eneret på CAN SLEEP® i de første 5 år.
Der har gennem tiden været mange henvendelser på Can Sleep fra ind og udland og rettigheder hertil. Smukfest har rettighederne til navnet og produktionen af Can Sleep i EU og USA.
CanSleep er 2,20 m (7.2 ft.) i diameter og 3,75 m (12.3 ft.) høj med indskudt hems med bekvemmelig plads for 2 overnattende personer. CAN SLEEP® er med aflåselig dør, fast gulv og robust stige til hemsen. På hemsen er der udsigt til himlen fra ovenlys vinduet. Halvdelen af taget kan åbnes. Væggene er beklædt med folie i stuen og på hemsen. CAN SLEEP® er total indrettet med borde, stole, hylder, knager, spejl og med mulighed for opredning på en god madras. Der er indlagt strøm for den monterede belysning, og køleskab udformet som en øldåse.